< Tilbage

ADE 2018 - stævnet med fokus på talentudvikling26-01-2018 - 13:57

Sæt et stort kryds i din kalender nu til kombineret CDI- og B-stævne 25.- 29. april 2018. 

2018 bliver det fjerde år, hvor Sportsrideklubben Aalborg afholder internationalt stævne i Finstrupgaards hjemlige rammer, der rummer fredede bygninger med skov der kranser op til stævnepladsen og med en engageret klub, der mønstrer frivillige arrangører til afholdelse af CDI3* med tilhørende B-stævne. Stævnet er det eneste internationale stævne i Danmark, der afholdes af en frivillig forening og rideklub. Sæt derfor allerede nu et stort kryds i din kalender ved datoerne: 25.- 29. april 2018. 

 

SAO har fået stor ros for afvikling af både Dansk Rideforbund, officials, ryttere og med stor opbakning fra det lokale samfund, hvilket inkluderer både kommunal opbakning, opbakning fra leverandører og sponsorer og ikke mindst de frivillige og publikum som har bakket op om satsningen på Finstrupgaard.

 

SAO har også i 2018 valgt at kombinere CDI stævnet med et B-stævne, da det giver klubbens egne medlemmer mulighed for at ride med under internationale forhold og således skabe et inspirerende stævne, hvor både unge mennesker kan starte i junior- og youngrider klasserne, og erfarne ryttere med yngre heste, kan få mulighed for at starte middelsvar, svær og Grand Prix klasser i B-klasserne samtidig med at de starter deres erfarne heste i de internationale klasser. Stævnet skal således ses som et erfaringsgivende og talentudviklende stævne for både heste og ryttere.

 

Hold øje med SAO's side her samt på Facebook for mere info op mod stævnet. Desuden skal du specielt holde øje med stævnets egen side på www.aalborgdressageevent.dk, der naturligvis vil holde dig ajour. 

 

Vi glæder os til at se dig! 

< Tilbage